Støt klubben og få dit navn på Brøndby Stadion

Glasfacaden på fronten af Brøndby Stadion vil blive udsmykket med en stor Aldrig Alene-dekoration.

Bogstaverne i Aldrig Alene vil blive dannet af navne fra alle de fans, der ønsker at støtte klubben og købe sig plads på facaden af stadion og indgå i hyldesten til Danmarks stærkeste fællesskab.

Det vil koste 399,- per navn og vil være til salg i en tidsbegrænset periode til og med 8. februar 2021. Du kan godt købe flere navne til stadionfacaden i samme bestilling, hvis du ønsker dette. Det er ikke muligt at købe plads til navne på virksomheder. Kun personnavne.

Du støtter klubben og køber dit navn på Brøndby Stadion via webshoppen her

OBS: Salget er slut

Er du sæsonkortholder, har du mulighed for at bruge vores tilbud om kompensation til at få dit navn på facaden af stadion. Læs mere her.

Hvordan laves det?

Hele facaden bliver udsmykket med en særlig blå og gul folie, hvor hvert bogstav i Aldrig Alene dannes af navnene på alle de fans, der har købt en plads på facaden. Der kan være plads til maksimalt 10.000 (OBS! Der er nu plads til 12.500 navne) fan-navne i Aldrig Alene-bogstaverne, og budskabet vil pryde Brøndby Stadion i minimum 2 år. Hele udsmykningen vil blive lavet, så snart dagtemperaturen kommer over 10 grader, hvilket forventes at blive i marts.

Hvordan laves det

Hvad får man?

Udover at få sit navn på facaden af Brøndby Stadion får man en Aldrig Alene-pin tilsendt, som man kan sætte på sin trøje, jakke, cap eller anden beklædningsgenstand.

Denne pin vil du modtage, så snart Aldrig Alene-facaden står klar.

Aldrig Alene pin

Log ind og se dit navn på facaden

Hvis du allerede har købt et navn i Aldrig Alene-budskabet på facaden af Brøndby Stadion, kan du her se de navne, du har købt.

Her kan du også dele et Aldrig Alene-billede med dit navn på de sociale medier.

Du har også mulighed for at rette i navne til og med 15. februar, hvis du ønsker at ændre navn, eller hvis du har opdaget en fejl.

For at kunne se dine navne skal du logge ind med den samme e-mailadresse, som du har oprettet ordren med på webshoppen.

Adgangskoden er den samme som dit Brøndby-login*. Har du endnu ikke et Brøndby-login, eller er dit Brøndby-login oprettet med en anden e-mailadresse end ordren på webshoppen, kan du oprette et nyt login med den korrekte e-mailadresse.

*Dit Brøndby-login er oprettet via profil.brondby.com eller appen Brøndby Matchday.

 eller opret ny profil.
ALDRIG ALENE på Brøndby Stadion
Salget er slut
10880
Navne